Tilbage til start | Back to start

                           Arisaema     Beskrivelse

Billeder

 

Arisaema list

 

Arisaema

Arisaema er en knoldplante. Slægten består af ca. 150 arter. Der gror nogle få arter i USA og Afrika, men hovedparten gror i Asien. En del er ikke hårdfør i Danmark og langt de fleste kræver beskyttelse mod regn om vinteren. Arisaema foretrækker en næringsrig, veldrænet, fugtig spagnum/ humusrig jord. Man kan med fordel plante dem dybt, samt give dem en godt dræn med grus.

Arisaema angustatum var. peninsulae

Stilken er purpurmarmoreret, 75 cm. høj og bærer to blade, som er delt i 7-13 småblade. Hylsterbladet der er mørk purpurgrønt med hvide striber bøjer sig over den indsnævrede blomsterstand. Bl.a. fundet i Sydkorea. Fuld hårdfør, men bør beskyttes mod vinter regn. Iflg. Gusman et synonym for A. serratum.

Arisaema flavum
ssp. abbreviatum

Kommer fra Himalaya. Den foretrækker et solbeskinnet plads, men kan også godt trives i halvskygge. Denne underart, hvor blomsten forekommer langt over bladene, kan blive op til 60 cm.
Arisaema kiushianum En art fra Japan. Bladene er delt i 7-13 flige og kommer på en ca. 40 cm. høj stilk. Den 20 cm. høje hylsteblad (blomst) kan begynde at bryder frem sidst i april. Hos mig er den hårdfør og jeg har haft den ude om vinteren, under dække, de sidste par år.

Arisaema ringens

Knoldplante fra Kina, Korea og Japan. De blanke, grønne blade er tredelte og bryder frem tidlig forår. Blomsten er hætteformet, grøn og purpur stribet. Planten bliver 30 cm. høj. Jeg dækker min knold hver vinter med en flamingopakke.

Arisaema serratum

Høj, livskraftig, ret almindelig asiatisk art. Blomsten har grønne eller rødlige-brune striber og kommer ovenover bladene. En hårdfør og meget fin haveplante.   

Arisaema sikokianum

Denne vidunderlige japanske art er langsom til at etablere sig, og er ikke altid pålidelig hvad hårdførhed angår. Den bliver 20-30 cm. høj med brede 3-5 delte blade. Hylsterbladet er sort-purpur med sart hvide striber, med en lang opadvendt spids, bemærkelsesværdig hvid "mund" og en hvid blomsterstand med udvidet spids.

Arisaema utile

Hylsterbladrøret er 6-9 cm langt, rødmende rødviolet og markeret med hvide striber. Hylsterbladlåget er 7,5-10 cm langt og det samme i bredden. Æg- eller hjerteformet med let nikkende spids der afsluttes med en 1-3 cm lang vedhæng. Hylsterbladlåget er dyb rødviolet til mørk rødlig brun med korte flipper. Er tidligere blevet sammenblandet med A. griffithii, men afviger fra denne bl. a. ved at have en smallere, æg- eller hjerteformet hylsterbladlåg der er glat og uden netagtig aftegning og med en dyb bronze til rødlig brun farve.