Tilbage til start | Back to start

                           Beskrivelse af Helleborus  

Beskrivelse

Description

 

 

Billeder

 

Helleborus De stiller ikke de store krav til jordforhold, men det er en fortrinlig plante til skovbundsbedet. De vil gerne have lidt kalk om foråret.
Helleborus x ericsmithii

En ret variabel krydsning imellem H. niger og H. sternii, der blev introduceret i 1972 som H. x nigristern, men er nu korrekt kendt som H. x ericsmithii, opkaldt efter Eric Smith der lavede den i 60´erne. Jeg synes det er en hel fantastisk julerose og bør dyrkes i en god muldjord. For at undgå eller mindske angreb af sygdom, fjernes de gamle blade om efteråret, når man begynder at kan se de nye er på vej op. Dette gør jeg ved alle, ikke stedsegrønne juleroser.

Helleborus croaticus WM9810

Er en art der først er blevet beskrevet for nylig. Den forekommer i nordøstlige Kroatien, på en begrænset område. Blomsten ligner mest H. torquatus og H. atrorubens, men den er sandsynligvis geografisk isoleret til det begrænsede område og har også andre kendetegn. Den kan blive højere end H. atrorubens. Den er for det meste håret under det nye løv og blomsten synes mindre i relation til blade og dækblade. De store åbne dækblade hjælpe også til ved adskillelsen fra H. torquatus. Arten er blevet introduceret til vore haver af Will McLewin fra planteskolen Phedar.

Helleborus thibetanus En sjælden og køn julerose fra Kina. Den trives i en god skovbundsjord og kræver en del fugt i vækstperioden. Den får en højden på 30-50 cm. inden den visner ned igen i juli. Tåler ikke kalk.
Helleborus x
Red Partydress

Partydress Helleborus er en gruppe af små planter med fyldte blomster (ca. 15 kronblade pr. blomst). Man har bl.a. brugt arten torquatus som i naturen forekommer med dobbelte blomster. Frøplanter af Partydress falder mange gange ud med dobbelte blomster.

Helleborus x
Yellow Partydress

Blomsten hos langt de fleste Partydress hybrider har en svag rosa farve, men de findes også i andre farver bl.a. gul.

Helleborus x
Ashwood
 Er planter som vi har lavet fra frø som er købt hos Ashwood Nurseries: www.ashwood-nurseries.co.uk/
Helleborus x
B1-B10
 Er planter som vi har lavet fra frø som er købt hos Buckland Plants: http://www.bucklandplants.co.uk/
Helleborus x Hybridus fl. pl.

Helleborus med fyldte/dobbelte blomster kræver ikke anden vækstbetingelsen end dem med enkelte blomster. De flydte former kan blomstre to gange om året, først om foråret og derefter igen sidste på sommeren. Blomsten er ikke ens ved de to blomstringer f.eks. er de røde former mere lyse i farven ved blomstringen om sommeren. Hvide former kan om foråret få en lille rød kant og er ren hvide ved anden blomstring.

 Helleborus x Hybridus fl. pl.
(Finn Carlsen)
Er en af de første fyldte/dobbelte Helleborus vi købte og har givet den navnet Finn Carlsen pga. vi købte den af ham.
Helleborus x Hybridus fl. pl.
(Ole Larsen)

En dobbelt form som kom imellem nogle Helleborus vi købte af Ole Larsen fra Grenå. Han havde købt dem i USA.