Mine tre Primula-favoritter
Artiklen blev bragt i Medlemsbladet for Dansk Primula Klub "PRIMULA" Januar 2004
At skulle skrive om sine tre favorit Primula er ikke nemt, for hvilke tre, af alle sine favoritter skal man vælge og ud fra hvilke kriterier skal man vælge. Er det de tre mest sjældne, de mest blomsterrige, eller dem med de smukkeste og frodigste blade. Nej det er ikke nemt at vælge, for skal jeg vælge af de mest sjældne, må en af dem helt sikker være P. glabra, en lille Primula fra Kinas fugtige alpine enge. Er det ud fra kriteriet mest blomsterrige, tænke jeg straks på Primula bracteosa, som når den er i fuld blomst, tidlig forår næsten dækker hele planten, med sine store rosa farvede blomster. Eller skal det være dem der dækker jorden med de smukkeste, frodigste blade, må den smukke røde kugleprimula P. denticulata ”Rubinball” være imellem de tre udvalgte. Men jeg må vælge og jeg vælger de mest blomsterrige, for det er vel i den sidste ende for blomsternes skyld at vi har vore Primula.
Primula
bracteosa høre til sektionen Petiolares og forekommer i de kinesiske provinser
Nepal, Sikkim, Bhutan og Assam. Mest almindelig i Bhutan, hvor den gror i skove
, nær vand, i en højde af 2,200-3,600 m. over havet. Jeg har haft min plante
siden 1998 hvor jeg købte den i Cluny House Garden i Skotland. Siden er den
blevet delt flere gange og i dag dækker den en lille område på 1 x ½
m. ved en lille sø, hvor jorden aldrig tørre ud. Den foretrækker fuld
skygge, men efter jeg har måttet fælde nogle høje fyrretræer får den en del sol,
hvilket det ser ud til ikke at gøre noget. Jeg har hvert år givet den sammen med
de andre petiolares Primula en kompost bestående af godt omsatte grannåle,
spagnum og kød/benmel. Dette ville jeg også gøre i år, men da jeg fik at vide at
jeg ikke kunne købe kød/benmel mere, blandede jeg Animix i komposten. Det var
ikke ret meget Animix jeg brugte, alligevel kostede det mig nogle af mine
planter. Jeg tror det er bedre at give dem en kompost uden gødning og så give
dem flydende gødning (Hornum) løbende i vækstsæsonen. Primula bracteosa er nok
den af mine petiolares Primula jeg har mest hel med og nok også den smukkeste og
mest blomsterrige. Tidlig forår blomster den med en væld af store rosa blomster.
I midten af november dækker jeg den med en glasplade som ligger på et par sten,
for at beskytte den mod alt det regn vi får i løbet af vinteren.
Den anden jeg vil vælge som en af mine favoritter er Primula bhutanica som også høre til sektionen Petiolares. Den forekommer i de kinsiske provinser Assam, Tibet og så som navnet fortæller Bhutan. Her gror den i højder af 3.000-4.300 m. over havet, på stejle skråninger ved vandløb i skove bestående af Abies og Rhododendron. Tidlig forår, allerede i marts begynder den at blomstre med sine smukke lyseblå blomster. Jeg har haft min plante siden 1998 hvor jeg købte den af Finn Carlsen på et plantemarked i Struer. Siden er den blevet delt og i dag står der ca. 5-6 stykker sammen i en skygget bed med fugtig, kølig spagnum blandet godt med omsatte bøgeblade. Også den dækker jeg med en glasplade om vinteren.
Den sidste jeg vil
vælge, høre ikke til sektionen Petiolares, men til en sektion hvori der er
Primula der er nemmere at have med at gøre. Dertil høre min sidste valg dog
ikke. Primula allionii høre til sektionen auricula og forekommer i en lille
område i alperne omkring den franske og italienske grænse. Den form jeg har
valgt til min tredje favorit er en form der er fundet i de italienske alper og
jeg købte den af Gert Stopp i 2002. Den kræver en jord der er meget veldrænet og
nok nemmest at dyrke i alpinhus. Jeg har ingen alpinhus, men på min terrasse har
jeg en trug, placeret i fuld sol og fyldt med en grusblandet, sandet jord som
gromateriale. Her har jeg plantet min P. allionii. Om foråret giver jeg den lidt
kalk og den får lidt flydende gødning, løbende i vækstsæsonen. Om vinteren
beskytter jeg den mod regn med en halv lerpotte, dog uden at det bliver for tæt.
Den ser ud til at have etableret sig godt og den blomstrede i år med store
lysrosa blomster.