Tilbage til start | Back to start

                           Primula/Beskrivelse  

Beskrivelse

 

 

Artikeler

 

Planteliste/Plant list

 

Billeder/Photos

Petiolares Primula

Mine tre Primula-favoritter

 

Primula list

 

 

Arter/Species

Andre Primula/Other Primula

Arter  
Primula allionii

En Primula som trives bedst i en alpinhus eller i en trug. Beskyttes mod vinterfugt.

Primula atrodentata
 

Hører til sektionen Denticulata (samme sektion som Kugleprimula) Udbred over store dele af Himalya. Den forekommer på stenede græsområder over trægrænsen 3,000-5,000 m. Jeg har plantet den lyst, i en humusholdig, hævet surbundsbed og den blomster allerede i februar/marts måned.  Beskyttes om vinteren.

Primula aureata

 

Populært kaldet "Spejlægsprimula" på grund af blomstens farve. Hører til sektionen Petiolares og den kræver de samme vækstbetingelser som de andre arter fra sektionen (se under Primula bracteosa). 

Petiolares Primula

Primula aur. ssp. ciliata
var. obristii
 

Det er ikke forbavsende, at en art som Primula auricula, der er så udbredt, også er utrolig variabel i naturen. En del varianter er af forskellige botanikere gennem tiden blevet givet underart/varietet status og dyrkes som sådanne i vore haver. Disse navne vurderes dog i dag som værende mere af havebrugsværdi end botanisk værdi. Varianten obristii er nævnt i den ældre litteratur, men den er i de nye kilder forsvundet og regnes som en lokal variant af Primula auricula.

Primula auricula
var. albocincta
Den er ret almindelig i Dolomitterne, hvilket skulle være den eneste type der er fundet der. Plant den i en veldrænet, kalkholdig jord.
 
Primula bathangensis
 

En sjælden Primula fra Kina, hvor den er udbredt fra Lichiang og Yangtse regionerne i det Nordvestlige Yunnan, strækkende ind over det Sydvestlige Sichuan, omkring Muli og Tatsienlu, tæt ved grænsen til Tibet. Jeg har plantet den lyst i en fugtig spagnumjord og dækker den mod regn om vinteren.

Primula bellidifolia

Navnet hentyder til bladene og betyder "med bellis-lignende blade) Den hører til sektionen Muscarioides og skal dyrkes som dem.

Primula bhutanica

 

Hører til sektionen Petiolares. Kommer fra Kina, her gror den på stejle brede ved vandløb. Kræver samme vækstbetingelser som andre Petiolares Primula.

Petiolares Primula

Primula bracteosa

 

Hører til Petiolares sektionen. Plantes i fuld skygge, i en fugtig, men veldrænet humusrig skovbundsjord. Dækkes for regn om vinteren med en glasplade.

Petiolares Primula

Primula buryana
ex. CC3965
 

Hører også til sektionen Soldanelloides som indeholder sjældne, ret vanskelige Primulaer og dette gælder så sandelig også P. buryana, som jeg havde flere planter af i en ret kort tid. Den kommer fra det centrale og østlige Nepal, hvor den gror i skygge, på klippeskrænter og i klippesprækker i en relativ ret tør jord, hel anderledes end varieteten purpurea, som gror på meget fugtige områder. De to varieteter er aldrig blevet fundet sammen.

Primula capitata
 

Det er en relativ nem haveplante der plantes lyst i en fugtig men veldrænet skovbundsbed. Vildtvoksende i Nepal, Tibet, Bhutan, Burma og Yunnan.

Primula cernua
aff. SSSE232

Fra frø indsamlet i Sichuan, Kina. Den skulle have en mere mørk violet blomsterfarve end P. cernua normal har. Primula cernua er ikke særlig længelevende, men da den sætte mange frø er den nem at reproducerer. Fortrækker en fugtig og skygget placering.

Primula chionantha
 

Denne Primula bliver ca. 70 cm. høj. Bladene er aflange, med hvid eller gult mel og halvt oprette. De hvide blomster sidder i 1-4 skærme og dufter.

Primula chionantha
ssp. sinopurpurea
Den er som selve arten, men får purpur farvede blomster. Både arten og underarterne trives i en fugtig skovbund med meget humus. Bedst i halvskygge. De er nemme at formere fra frø.
Primula clusiana
 

Fra de Nordøstlige Østrigske alper, hvor den gror på åbne voksesteder, i tørv og altid på kalkbund. I kultur er den ikke nem. Den skal plantes i en veldrænet, grus-holdig jord i fuld lys, men må holdes køligt og fugtigt om sommeren.

Pr. Frøplante
STA 1875/1995
(clusiana x)

En plante jeg har lavet fra frø, som skulle være høstet fra en P. clusiana, men det er ikke en hel ren art, dog en fin lille og meget blomsterrig plante.
 

Primula x crucis

En hybrid imellem P. latifolia og P. marginata, der forekommer i de sydfranske og norditalienske alper.

Primula denticulata
 

Sektionen hedder også Denticulata. Selve arten er som på billedet, lyseblå, men der findes flere farvevarianter. I England kalder man den "Trommestik Primula"

Primula deorum
 

Den største medlem i sektionen Auricula. En art der kun findes i en begrænset område i Rila bjergene i Bulgarien. I naturen gror den langs vandløb, i meget vådt, sumpet, sur jord og tit ude i det rindende vand. Jeg har plantet min eksemplar i en fugtig spagnum klyne. Ikke særlig blomster- villig, bedste resultat i fuld sol.

Primula dickieana
 

Primula dickieana hører til Amethystina sektionen. Ved blomstringen er stilken hos P. dickieana, kun 7 cm. lang, men vokser til 20 cm. Den får 1 til 6 blomster, der varierer i farverne violet, rød-violet, magentarød, gul eller hvid, ofte med en orange øje.

Primula x discolor
 

I naturen hvor to arter mødes kan der nogle gange ske krydsninger. Det er der flere eksempler på med Primula auricula. Primula x discolor er en krydsning imellem Pr. auricula og Pr. daonensis.

Primula elatior
ssp. meyeri

En underart fra Tyrkiet, af den kendte gule P. elatior, fladkravet kodriver, som også findes i den danske natur.
 

Primula erosa
 

Hører til sektionen Denticulata, hvor man også finder den kendte Primula denticulata "Kugleprimula" Primula erosa kommer fra det vestlige Himalaya, hvor den forekommer i fugtig jord, i skovåbninger. Jeg synes min plante er lidt for kraftig til at være P. erosa, måske er det P. erythrocarpa, som den tit forveksles med. Det er en mere robust plante, med mere håret blade.

Primula farinosa
 

Melet kodriver er meget sjælden i Danmark, findes kun på Bornholm og Sjælland. Den forveksles tit med andre Primula fra samme sektion f.eks. P. algida, P. darialica, P. scandinavica og P. frondosa. Kendes bl.a. ved at have mel på blade og stængel. Kaldes også "Fugleøjeprimula"

Primula flaccida
(udtales "flaksida")

Indtil 1972 hed denne smukke Primula "nutans" Hører til sektionen Soldanelloides og er nok den nemmeste i denne gruppe. Plant den på en lyståben plads, med læ, men uden direkte sol. Jorden skal være en let, grus-blandet, tørvejord.

Primula florida Hører til en lille gruppe af sjældne Primula i sektionen Souliei. Forekommer i naturen i Sichuan og det sydlige Yunnan (Kina). Her forekommer den på kalk- sandstens klipper, ved den øverste trægrænse, i 3,200-4,500 m. Planter fra denne højde er ikke nem at dyrke her i Danmark med vores meget våde vinter, da disse planter normal ligger under en tyk lag sne, derfor er det livs nødvendig at beskytte disse Primula om vinteren, mod regn. Alligevel skal man ikke forvendte at det er længelevende planter.
Primula florindae
 

Den største Primula og på dansk kaldes den "Kæmpeprimula" På den op til 1.5 m. høje stilk, kommer der en hoved med op til 80 blomster. Planten foretrækker og bliver også størst hvis den står meget fugtig f.eks. i vandkanten af et bassin. Kommer fra Tibet, hvor den forekommer på meget fugtige steder, tit sammen med P. alpicola.

Primula frondosa
 
Ligner P. farinosa, Melet Kodriver, men adskiller sig fra denne ved at have mere grønne blade og flere rosetter. Den er den oftest og letteste dyrkede art fra sektionen Aleuritia. Kommer fra Bulgarien.
Primula glabra
 
En lille sjælden Primula fra Kina. Planten er uden mel og de lyseblå blomster er små. Trives i en veldrænet, skygget surbundsbed med meget humus. Dækkes mod regn om vinteren.
Primula glaucescens
ssp. longobarda
Det danske navn for denne lille Primula er "Blågrøn Primula" Den kommer fra de Italienske alper, hvor man finder underarten longobarda i den østlige del af Oglio Valley. I naturen gror de på kalkbund, men jeg har flere til at stå i spagnumklyner og her trives de ganske fin. De kræver absolut fuld sol for at vil blomstre optimal, hvilket godt kan være lidt sparsomt i kultur.
Primula glomerata
 
En Primula der står P. denticulata og P. capitata nær. I naturen forekommer den i det centrale og østlige Nepal, Sikkim og Chumbi, sydlige Tibet. Her forekommer den på fugtige skrænter i lys skygge.
Primula goebelli Jeg har lavet denne Primula fra frø, men har ikke kunnet finde den beskrevet i litteraturen og tvivler på at navnet er rigtig.
Primula gracillipes


 

Hører til sektionen Petiolares og er ret udbredt i Himalaya, hvor den tit ses i store kolonier. Den ligner noget midt imellem den noget lavere P. petiolaris og den lidt større P. bracteosa. Den adskiller sig fra P. petiolris i blomsterformen og den har lidt mel, hvilket vaskes væk af regnen. Det er den man oftest ser i haver og der findes flere former og krydsninger med andre Petiolares Primula

Petiolares Primula

Primula grignensis
 

Den blev beskrevet som ny art i 1998. Den ligner en dværgform af P. hirsuta og man diskutere om det er en varietet af denne. Den vokser ved Grinafloden, deraf navnet. Her gror den omkring trægrænsen i klippespalter og på kalkstensblokke, hvilket er anderledes end P. hirsuta der gror på en ikke kalkholdig bund. Den vil gerne plantes i let skygge f.eks. ved en sten der kan køle rødderne.

Primula handeliana

En sjælden art fra Kina, som jeg ikke kunnet finde meget beskrivelse om. Jeg viste ikke hvilket jord den krævede, men plantede den lyst i en fugtig klyne, på min terrasse. Her så det ud til at den trives godt, men efter blomstring visnede den langsom ned og til sidst døde den, måske det var for varm på terrassen? Den ligner meget Primula tzetsouensis. Læs også om Primula sp. Wanga, Tibet.

Primula sp.
Wanga, Tibet

Når man bestiller frø og bestiller noget, uden at vide hvad det kan blive til, kan man til tide være heldig. Min Primula handeliana er gået ud, men jeg er sikker på at den Primula sp. jeg har lavet fra frø er Primula handeliana.

Primula hidakana

En sjælden Primula i kultur og natur. Vanskelig at dyrke, kræver fugtig, veldrænet spagnumholdig jord, i let skygge. Bør beskyttes mod regn  om vinteren. Ikke særlig blomstervillig.

Primula hirsuta
Alba

Hvid form af Håret Primula. Trives godt ved en kølig sten i en jord der er til den sure side. Kan godt klare en del sol, men trives bedst i let skygge.

Primula hoffmanniana


 

Hører til sektionen Petiolares og kræver samme vækstbetingelser som P. bracteosa. Primula hoffmanniana blev først introduceret som Primula moupinensis, men man har nu fundet ud af at det var det ikke. Primula moupinensis sætter udløber som P. hoffmanniana men de er meget kortere og de udløbende stængler er tyndere hos P. hoffmanniana end de hos P. moupinensis.

Petiolares Primula

Primula involucrata
hvid form
Stor udbredelse i Sinohimalaya hvor den er almindelig forekommende på fugtige enge. Den er måske den mest hårdføre Primula fra sektionen Armerina.
Primula ioessa
 

 

Forekommer kun i den fugtige, begrænsede, område og Primula rige Tsari distrikt i det sydvestlige Tibet. Her gror den på fugtige alpine enge og ofte i store mængder.

Gror bedst på en beskyttet plads, i delvis skygge, i en humusrig, veldrænet jord, som dog altid er fugtig. Den er relativ kortlivet og overlever sjælden mere end en sæson. Blomsten er sædvanligvis lilla-blå, men kan også være hvid eller lyserød og har et melet øje.
Formeres nem fra frø.

Primula kiosiana Alba

Kommer fra Japan, hvor den gror på skyggefulde steder i bjergene. Den har ry for at være vanskelig, hvilket jeg ikke har erfaring med, den har stået, i en klyne, ved min bassinkant i et par år. Den sætter kun lidt frø.

Primula marginata

Den danske navn er "Hvidrandet kodriver" og den kendes let på de hvidmelede og takkede bladrande. Det er en nem og eftertragtet Primula til stenbedet.

Primula maximowiczii
 

Jeg har fået denne sjældne Primula fra frø som jeg fik af Stuart Pawley fra Scottish Rock Garden Club. Arten hører til en gruppe på seks arter, der aldrig har eller kun sjælden har været i kultur.
Den kommer fra Kina, hvor den bl.a. gror på ret tørre bjergenge. Den skulle kunne trives godt i haven , i en en god bladmuld. Jeg har haft lidt problemer med at få den til at trives, måske fordi jeg havde plantet den for fugtig.

Primula mollis

Denne Primula høre efter min mening ikke til en af de nemmeste. Den har lysegrønne stedsegrønne blade og er ret almindelig flere steder i Sinohimalaya. Her gror den i halvskygge i kanten af krat og langs store vandløb. Sektionen Cortusoides.

Primula muscarioides Har givet navn til sektionen (gruppen) Muscarioides, hvor man finder 16 arter bl.a. P. vialii. Alle 16 arter i denne sektion er ret nemme at dyrke, men de er ikke særlig længelevende og derfor må man holde sin bestand ved lige ved at så og alle 16 sætter godt med frø og de spire godt. Plant dem skygget, på en fugtig, humusholdig, spagnumjord og dæk dem mod regn om vinteren.
Primula nana
 

 

Man kender nok bedst denne Primula, under navnet Primula edgeworthii, som den hed før. Man kan læse i december nummeret af The New Plantsman, at botanikerne har haft svært ved at identificere denne Primula bl.a. på grund af at bladene er som flere arter fra denne sektion "heterophyllous" (forskelligbladet). Primula nana variere i farverne blå, rosa og hvid. Dyrkes som andre Petiolares Primula.

Petiolares Primula

Primula ovalifolia
ssp. cralifolia
Forekommer i naturen i Yunnan og det sydlige Sichuan (Kina) hvor den forekommer på fugtige, skyggede, vertikale klippersider. Den hører til sektioner Davidii, som består af kun sjælden dyrkede Primula. Jeg har to planter, en i mit drivhus og et plantet, skråt, under et høj vandgran, i let skygge. Begge planter ser ud til at trives fin. Bedet i haven består af en veldrænet, dog altid fugtig, humusrig spagnumjord. Om vinteren beskytter jeg denne Primula mod regn, med en plastik tag.
Primula palmata

Denne Primula trives bedst i lys skygge og i en humusrig skovbundsjord.

Primula pedemontana Alba

Findes kun i en lille område i Spanien og Italien og den hvide form er meget sjælden. Trives fin i stenbedet i fuld sol.

Primula petiolaris

 

Arten som har givet navn til sektion og undersektion Petiolares. Den forekommer i naturen i Nepal og Sikkim. Når den har etableret sig, kan den få op til 30 lyserøde blomster. Den ligner den anden og mere kendte Petiolares Primula; P. gracilipes, der bliver noget større end Primula petiolaris. Dyrkes som andre Petiolres Primula.

Petiolares Primula

Primula prenantha

En lille kortlevende plante som høre til sektionen Proliferae, samme sektion hvor man også finde P. japonica. P. prenantha får en, højst to kranse. Plantes i en fugtig, veldrænet jord i halvskygge.

Primula prolifera
 

Har givet navn til Sektionen Proliferae, der førhen hed Candelabra, hvilket stadig er den mest brugte navn. I denne sektion finder man også den kendte P. japonica. Primula prolifera kommer fra det Sydvestlige Kina, især i Yunnan og Sichuan. I England og Tyskland kalder man den for "Mosedronningen" nok fordi den som de andre i sektion Prolieferae elsker fugtig jord.

Primula pulchra

 

Nok den mindste Primula i sektionen Petiolares, hvor den er under undersektionen Griffithii. Blomsterstilken hos P. pulchra strækker sig til 3 cm. muligvis lidt mere. Jeg synes den er utrolig svær at have med at gøre, måske fordi den i naturen gror på fugtige, kolde, isfyldte og tyndbevoksede bjergskråninger eller højalpine græsenge i en højde af 3,500-5000 moh. Bladene er som flere arter fra denne sektion "heterophyllous" (forskelligbladet) De planter jeg har haft satte ikke frø, måske fordi de stammede fra samme plante og derfor var selvsterile.

Petiolares Primula

Primula reidii

Hørere også til den meget vanskelig dyrkende sektion Soldanelloides. Planter fra denne sektion kræver efter min mening en kold, fugtig, humusrig spagnumjord. Primula reidii har duftende blomster, som i litteraturen står, altid er hvide.

Primula reidii
var. williamsii

Kræver samme vækstbetingelse som selve arten. Om denne varietet skrives det at den er nemme at dyrke, hvilket jeg ikke er helt enig i. Det er ikke en plante man skal forvente at have i længere tid. Heldigvis er den nem at frø formere.

Primula rosea

Nok den bedste Primula man kan plante ved sit bassin. Den stiller ikke de store krav til jordbundsforhold, blot den får vand nok, hvilket den næsten ikke kan få for meget af. Blomsten kommer tidligt forår, kun nogle få cm. over jorden. Efter blomstring, forsætter stilken med at vokser og ved frøsæt er den ca. 30 cm. lang. Frøet mister hurtigt sit spireevne, så vil man formere denne Primula ved frø, skal de sås straks.

Primula secundiflora

En Primula der før var under sektionen Sikkimensis, men er nu under gruppen af etageprimula: Sektion Proliferae. Den ligner ikke de andre i gruppen. måske er den kommet i gruppen pga. den til tider skyder en ny blomsterklynge op, efter de første er visnet. Den får en brillant karmoisinrødt blomst på en ca. 50 cm. høj stilk. Trives på en fugtig jord, men bør vinterdækkes mod regn.

Primula septemloba

Hørere til sektionen Cortusoides, hvor man også finder mere kendte Primula som kisoana, jesoana og geraniifolia, hvoraf septemloba ligne sidst nævnte, dog adskille sig ved denne, ved bl.a. at være større i alle dele. Som de andre i sektionen foretrækker den en fugtig, veldrænet, humusrig jord i halvskygge.

Primula sonchifolia

 

Hører til sektionen Petiolares. Som andre Petiolares Primula blomstrer denne art tidligt forår. Vinterens hvileknop er dækket med en hvid-gul mel og kan måle op til 5 cm. i diameter. Den skal dækkes mod regn om vinteren.

Petiolares Primula

Primula sp. C.H. 7152
sek. Muscarioides
En unavngivet Primula som jeg har lavet fra frø købt i Cluny House Garden, Skotland. Frøet stammer fra en indsamling i Asien ved Peter Cox.
Primula sp. SSSE23

 

En lille art fra Sichuan, Kina, hvor den gror på kolde klipper. Den er vanskelig og ikke særlig længelevende.

SSSE: I 2002 var nogle personer på Sino Scottish Sichuan Expedition i Kina, forkortet SSSE. De samlede en masse frø som bl.a. blev tilbudt medlemmerne af Scottish Rock Garden Club. Ron McBeath var med på denne ekspedition. Han er ejermand af Lamberton Nursery og tilbyder en del planter fra det indsamlede frø, i hans planteskole.

Primula sp. SSSE18

En lille art fra Sichuan, Kina, hvor den gror på græsskrænter. Vanskelig og jeg tror ikke den er særlig længelevende.

Primula sp. SSSE249

Ron McBeath, Lambeton Nursery skriver i sit katalog at denne Primula skal være rødlig lilla med et hvidt øje. Jeg vil kalde farven lyseblå. Det er en lille art fra Sichuan, Kina, hvor den gror på mosklædte brede.

Primula sp. SSSE24

En 15 cm. høj art fra Sichuan, Kina, hvor den gror på kolde, stejle skrænter. De små grønne blade er ovale og bladribben  er rød.

Primula sp. JJ02 80

En art fra sektionen Crystallophlomis (før Nivales) fra Zhongdian i Yunnan, Kina, hvor den gror i 3400 m. Højden er ca. 30 cm.

Primula sp. Nova 2

En ukendt art som jeg har købt af Gert Stopp.

Primula sp. nova

En interessant Primula fra de sydlige alper, nær Lago Maggiore, hvor den er fundet i en slugt i 840 moh. Ligner en lidt grønne hirsuta med rosa-røde blomster, i store blomsterstande. Gror på fugtige kalkklipper. En ny art, måske beslægtet med hirsuta? (P. hirsuta gror i kalkfri jord)

Primula sp. Ekspedition
APS 052 Yellow

En ukendt art af auricula som jeg har fået. Planten er lavet af frø fra America Primula Society. Det er en kraftig og nem plante.

Primula tangutica

En sjælden art fra det nordlige Sichuan og østlige Tibet. Den hørere til sektionen Crystallophlomis. De kønne blomster, som kan kommer meget tidligt, har en noget ubehagelig duft. Højden er ca. 45 cm.

Primula x Tantalon

 

En Krydsning imellem P. nana og P. bhutanica, fremavlet i 1977 af Henry og Margaret Taylor og navngivet efter deres hus. I 1984 fremavlede Michael og Polly Stone en stor nummer af frøplanter ved samme kryds og en del af disse lignede Tantalon og nogle er også blevet solgt som dette. I 1991 blev der igen fremavlet lignende kryds hos Cluny House Garden og derfor kan man finde flere stammer af dette kryds.

Petiolares Primula

Primula tibetica

P. tibetica har jeg plantet i en hævet surbunds-bed, under en troldhassel, hvor spagnumet er blandet med grannåle.

Primula tschuktschorum

I naturen findes den voksende på begge side af Beringstrædet og bl.a. på halvøen Chukchi, hvilket har givet den det svært udtalende navn. Det er en Primula der er svær at have med at gøre. I naturen gro den i gruset jord i nærheden af vandløb. I kultur bør man nok prøve at efterligne disse vækstbetingelse, samt give den en kølig placering. Alligevel må man regne med den er kortlevende.

Primula x venustae

En krydsning der er opstået i naturen, imellem P. carniolica og P. auricula og den findes i flere former.

Primula vialii Nissehue eller hyacintprimula er nok den mest kendte fra gruppen Muscarioides. Den er vildtvoksende i Kina hvor den gror på fugtige enge.
Primula villosa v. commutata

Primula villosa kommer fra nogle små områder i de Østlige alper i Østrig og Jugoslavien. Varieteten commutata adskiller sig fra arten ved at være tydelig større og har længere, indtil 17 cm. tyndere blade.

Primula vulgaris
ssp. sibthorpii
 

Underarten sibthorpii hos P. vulgaris (Storblomstret kodriver) vokser på Balkan, i Grækenland, Tyrkiet, Libanon og Israel. Blomsterfarven er violet eller blegrød med gul øje. Den er lige så nem at dyrke som selve arten.

(ssp. er forkortelse af Subspecies og betyder Underart)

Primula warshenewskiana Hørere til sektionen Oreophlomis, hvor man også finde den kendte P. rosea, men P. warshenewskiana er både mindre og vanskelige at have med at gøre. Plantes i halvskygge i en veldrænet, gruset, humusrig jord, der aldrig tørre ud.
Primula watsonii Hørere til sektionen Muscarioides og minder en del om P. deflexa, men med en glat, gullig-melet stilk. Det er ikke en længelevende Primula, men sætter som regel masse af frø, som spire let.  Plantes i halvskygge på en humusholdig, fugtig jord.

Andre Primula  
   

Primula x allionii 'Wharfedale Crusader'

En krydsning imellem P. allionii og P. auricula. Krydsninger af P. allionii er mere hårdføre end selve arten.

Primula aur.
'Andrea Julea'

En Gold- Centre Alpines af D.L. Telford (1972)

Primula aur.
'Marie Crousse'
Fyldt, livskraftig og nem Primula auricula.  20 cm. høj. Der findes en del fyldte former. Bedst i let skygge og dyrkes ellers på samme måde som dem med enkelt blomst.
Primula aur.
'Piers Telford'
Light Centred, Alpine Auricula. Fremavlet af Derek Telford i 1991.
Primula aur.
'Red Beret'
En Red-Self Show Auricula af D.L. Telford (1980). Navnet kommer af, at den røde farve, er meget lignende farven på de kendte engelske faldskærmstroppers baret.
Primula aur. Frøplante
FH5 (1)
Fra en frø portion fra Field House Alpines. Frøet fik jeg hos Dansk Primula Klub i 2004 Nr. FH5, Show Stripes Mix.
Primula 'Blue Sapphire'

Der findes en del fyldte former af Primula vulgaris. De trives bedst i et bed hvor der er halvskygge og hvor jorden er neutral og fugtighedsbevarende. Gødes jævnlig i vækstperioden. Deles tit, mindst hver andet år.

Primula Cowichan
Venetian Group
Efter jeg havde hørt Cowichan udtalt på flere måde, kontaktede jeg Birthe Høegh. Hun skrev at planten var dukket op i en have på Vancouver Island, i Cowichan dalen. Det er altså et stednavn og indiansk for "dalen, hvor solen skinner" Birthe Høegh mente, som jeg, at det skal udtales "Ko-vikan"
Primula Cowichan
Garnet Group

Polyanthus hybrid udviklet af Barnhaven efter en spontan mutation i en have i Canada. Trives bedst i halvskygge og fugtig jord. Hyppig deling. Af Cowichan er der flere farvegrupper. De kendes bl.a. ved at de næsten er uden øje. Bladene er ofte som andre Polyanthus, med røde anstrøg.

Primula cowichan
Blue Group
 

Polyanthus hybrid udviklet af Barnhaven.

Primula x Polyanthus`s (Polyantha) oprindelse er uvis, men man er helt sikker på at både P. veris og P. vulgaris indgår og måske kan man også finde P. elatior.

Primula denticulata
'Rubin Ball'
 
Kugleprimula er en kendt og meget brugt Primula i vores haver. I naturen gror den i Sinohimalaya, fra Afghanistan i Vest til Burma og Sichuan i Øst. Den er en af de nemmeste Primula at have med at gøre. Den foretrækker en fugtig, veldrænet humusholdig jord. Det er en fremragende Primula til bunddække.
Primula 'Dinyana' Jeg har aldrig fundet en beskrivelse af en Primula ved denne navn og måske er der tale om en stavefejl og at det måske er P. x forsteri "Dianna" som den ligner meget.
Primula florindae
Hybrid Rød Form
I haven ser man nogle gange P. florindae med kastaniebrune og orange blomster, hvilket nok er krydsninger med P. alpicola. Der findes krydsninger med røde blomster, hvilket er højst sandsynlig krydsninger med P. waltonii. Disse kryds bliver ikke så høje som den rene art.
Primula
'Garryard Guinevere'

Kaldes populært for "Rødbedeprimula" på grund af de røde blade.

Primula 'Gold Laced' Polyanthus Primula, der tit er blevet brugt ved udstillinger. Man kender ikke dens oprindelse. Plantes i en grus-blandet, næringsrig  jord, beskyttet mod for meget sol evt. ved et nordøst vendt mur. Bør omplantes tit evt. hvert år.
Primula x Inverewe
 

Det er en tilfældig krydsning, fundet i den skotske have, af samme navn. Man tror det er en krydsning imellem P. x bullesiana og P. cockburniana. Det bliver en 45-75 cm. høj etage Primula. Den er ret nem at dyrke, men er ikke så nem at anskaffe sig pga. at den er steril og derfor ikke kan laves fra frø.

Primula japonica
'Postfort White'
Det er en kulturform som stammer fra den japanske art P. japonica f. alba. Den kræver som andre fra sektionen Proliferae, en fugtig, næringsrig jord, med masse af humus. Plantes gerne i let skygge og er en god plante til bunddække.
Primula x Johanna

Svenskeren Henrik Zetterlund havde held med at krydse P. clarkie og P. warshenewskiana, som begge er små Primula i sektionen Oreophlomis. Krydsningen opkaldte han efter sin datter "Johanna" Den er letter at dyrke end arten P. clarkie og gror godt på en spagnum klyne i halvskygge.

Primula juliana Alba Jeg købte denne Primula som Primula juliae Alba som kommer fra Kaukasus og Georgien, men i naturen er der aldrig fundet en hvid form og derfor er der formodentlig her tale om en hybrid (P. x juliana) måske P x juliana var. alba.

Primula marginata
'Highland Twighlight'

Der findes en del navnsorter af den populære Primula. "Higland Twighlight" har mørkeblå blomster. Den mest kendte navnsort er nok "Linda Pope" der kan være både lyseblå og hvid.
Primula marginata 'Laciniata' På dansk hedder den "Hvidrandet kodriver" og den kendes også let på dens hvidmelede og takkede bladrand. Det er en relativ nem og eftertragtet Primula til stenbedet.
Primula x Miniera
The Best
x Miniera er krydsninger imellem allionii og marginata. Trives udmærket i et kalkholdig, veldrænet stenbed i fuld sol.
Primula x pubescens
'Mrs. J.H.Wilson'
En gammel, men stadig populær plante. Pubescens hybrid, er en krydsning imellem P. auricula og P. hirsuta. Dyrkes som P. auricula.
Primula  x pubescens
'Rufus'
Kendes også som Red Rufus. Det er en særdeles køn Primula, store blomsterhoveder med skarlagensrøde blomster. Den bliver større end de andre x pubescens.
Primula x pub.
'Wharfedale Village'
Den hører til nogle af de få Primula der ikke behøves at blomstre for at være iøjnefaldende. Dens blade er krøllet, foldet og dækket med et tykt lag hvidt mel. De smukke og creme hvide blomster, kommer i store klaser om foråret.
Primula
'Rowallane Rose'
En navngivet klon af en hybrid imellem P. japonica og P. pulverulenta. Planten er opstået i en have i Nord Irland ved navn "Rowallane" Kræver en fugtig humusholdig jord og er en fortrinlig bunddække plante.
Primula
'Stella Polaris'
Ukendt hybrid men mener at den er opstået ved Sigfred Nyborg. Blomster i april-maj. Plantes i fugtig jord i let skygge.