PÆONER
Historie
De kaldes pæoner, silkepæoner eller bonderoser og er gamle landbohave-stauder. Som mange andre gamle stauder som f.eks. haveiris og hosta er de igen blevet populære. Pæon har sit navn efter en græsk gud Paeon, som havde helbredende kræfter og den har også førhen været et vigtigt lægemiddel og blev bl.a. brugt imod menstruationssmerter, dysenteri, hysteri og epilepsi. Knuste rodstykker puttede man i vin og det blev så drukket ved smerter og gulsot m.m. Også frøene er blevet brugt. Disse blev sat på snor og hængt om halsen på børn for at sikre dem mod epilepsi og tandpine. Den har også figureret som trolddomsurt og man har lavet amuletter af roden, som man bar om halsen. Den skulle have samme stærke virkninger som den sjældne og kostbare alrunerod, som bl.a. gav ejermanden magt og styrke i kærligheden. Der er mange historie forbundet med denne plante, en af de mere morsomme er den at det er bedst at grave pæoner op om natten, for hvis en spætte så man rørte ved en pæon, ville den angribe og hakke ens øjne ud. Men da jeg op til flere gange har gravet pæoner op ved dagslys og uden at blive angrebet af spætter, tør jeg godt sige at der ikke er noget om denne historie.
Plantning, Pasning og Pleje
Man diskutere en del omkring pæoner, har bedst af at stå på samme jord i flere år eller de ikke tager skade af at blive gravet op og flyttet. Jeg mener ikke de tage skade af at blive flyttet, blot man og det er meget vigtig, ikke planter dem dybere end hvor de stod før. Pæoner trives godt i en god muldjord og når de er faldet til behøver de ikke meget pleje. Huldet man graver, skal være stor ca. 50 cm. dyb. I bundet af huldet blander man en til to spadefulde af velomsat ko-gødning, sammen med et par håndfulde kalk og den eksisterende jord. Det er meget vigtigt at rødderne ikke får direkte kontakt med gødningen. Derefter er det ikke nødvendig at gøde dem de næste mange år. Har man dem på en let jord, hvor næringsstofferne hurtig udvaskes, kan man give dem lidt kunst-gødning, men gør det varsomt da overgødning kan svide planten, eller forårsager en masse nye små, golde skud. Men det er vigtig at give dem lidt kalk hvert forår. Om efteråret klipper man de visne blade væk, som kan indeholde gråskimmel og andre svampe, der smitter de nye skud om foråret.