PÅ VANDRING I MIN HAVE I THY

Artiklen blev bragt i Iris og Liljeklubbens medlemsblad i februar 2001

Jeg vil med denne her artikel tage jer med rundt i min have, nogle steder stopper jeg op og vil da fortæller hvad jeg ved om de planter, som jeg har plantet der. Inden vi starter på vandringen vil jeg fortælle jer lidt om mig selv og min have.

I 1985 flyttede min kone og jeg til det hus hvori vi bor nu, på daværende tidspunkt havde jeg ikke stor interesse for have og planter. Ved huset, som er en nedlagt landbrugsejendom, var en 2000 kvadratmeter stor, noget forsømt have. De første par år havde min kone og jeg nok med at holde kvikgræs og skvalderkålen væk fra haven. Jeg tror at arbejdet i haven gjorde at jeg med tiden, fik interessen for haven og da interessen var tændt, begyndte jeg sammen med min kone, at anlægge den som vi havde lyst.  Min svigermor fik mig lokket til at melde os ind i Haveselskabet og dermed fik vi også mere interesse for hvilke planter der skulle plantes i haven. Pågrund af min stadig større søgen efter viden om have og planter, var de informationerne jeg fik fra Haveselskabet med tiden, ikke nok for mig. Jeg blev medlem af flere foreninger og klubber og i dag er jeg medlem af ca. 6-7stykker, her får jeg viden fra medlemsbladene, samt jeg i nogle af dem også møder andre medlemmer og vi udveksler erfaringer. Hvis der er en planter jeg samler mere på end andre, må det være Primula, hvoraf jeg har ca. 200 forskellige arter og sorter, men det er ikke dem jeg har valgt at vil fortælle jer om, når vi nu starter med vandringen rundt i min have, men derimod Iris og liljer eller planter der er i familie med dem.

Huset ligger midt på grunden og der er have rundt om den. Vi starter vandringen  på terrassen, som vender mod Øst. Her er bederne, som flere steder i haven anlagt som surbundsbede, beplantet med diverse planter der kræver denne form for jord som f.eks. Rhododendron, Magnolia og nogle få stedsegrønne, så der også er noget grøn at se på om vinteren. De liljer jeg har plantet her er hovedsagelig orientalske som f.eks. L. ”Hot Lips” der får store røde opadvendte blomster med kraftige røde prikker, L. ”Olivia” der får store hvide udadvendte blomster, L. ”Devon Dawn” som nok er en af mine favoritter, når det gælder hybrider. Den får store delvis opadvendte blomster i farven rød med hvide kanter og i midten af blomsten er den grøn. Det er en kraftig plante som får mange blomster. Det er også på terrassen at jeg har plantet den kendte lilje ”Black Beauty” der bliver en kraftig plante op til ca. 150 cm. Det er en krydsning som er fremavlet ved at krydse arterne L. henryi og L. speciosum og den får mange, meget mørkerøde turban formede blomster, som er fyldt med nogle noget mørkerøde prikker, den hører til de sidst blomstrende liljer, August - September måneder. L ”Casa Rosa” der er fremavlet ved at krydse L. longiflorum og en asiatisk lilje, får rosa farvede trompeter. På terrassen er også en af de steder jeg har plantet en del arter og når det gælder liljer, er det absolut der man vil finde mine favoritter. Det at de har deres naturlige voksested i en anden land og det at de ser ud som naturen har skabt dem, uden at nogen mennesker, af den ene eller anden grund har blandet sig i deres udseende og så synes jeg også at det er noget sjover at samle på arterne. På terrassen har jeg af arterne følgende, L. henryi der får oranger turban blomster. Det er den liljer som tit bliver brugt i krydsningsarbejdet, ved fremstilling af hybrider. L. nepalense der kommer som navnet siger fra Nepal. Den får store hængende grønne trompetblomster som indeni er er farvet kraftig blodrød. Det er en sjov lilje der bl.a. formerer sig ved at sende små udløber ud. Det er nok en lilje man bør plante op ad en lun sydmur og nok dække den med en flamingokasse om vinteren. L. lophophorum er en lille kinesisk lilje der kun bliver 10-20 cm. høj, den får gul-grønne lanterneformede blomster. Kronbladene bliver ved med at hænge sammen, så når blomsten er sprunget ud kan den godt minde lidt om en ballon. Det er en god ide at dække denne lilje mod vores vinters regnvejr, samt plante den i en humusrig jord blandet med nogle små sten/grus.

L. leucanthemum der også kommer fra Kina bliver noget større den vokser til omkring 60-150 cm. og får store trompetblomster i farven hvid med svag gul indeni.  Det er en meget køn lilje som også har den gode at den dufter. En af de mindre liljer er L. maekliniae som kun blive fra 20 til max. 75 cm. høj. Den får 1 til seks små klokkeformede blomster på hver stilk og farven er kraftig lilla-mauve (grålilla) udenpå og indeni er den hvid med rødlige toner. Det er også på terrassen jeg har plantet nogle Nomocharis, det er en løgplante som høre til liljefamilien og kommer fra Kina. De kræver alle en veldrænet skovbund og det er en god ide at dække dem om vinteren, mod alt for meget regn. De tre arter jeg har plantet her er N. paradanthina form punctata der får store lyserøde frynsede blomster med rosa prikker, N. saluenense der får rosa blomster og N. basilissa der også har farver i de lyserøde rosa nuancer. Nomocharis er alle kønne planter og det er en skam at man ikke ser dem så tit i de danske haver.

Vi går nu fra terrassen og  ud på stien, der vil føre os om vest for huset. Ved husgavlen har jeg også anlagt skov/surbundsbede og her har jeg plantet liljer som f.eks. L. ”Golden Splendour” som er en gul trompetlilje med en brun farve på ydersiden af blomsten, lige som man ser ved arten L. regale (Kongelilje) L. ”Golden Splendour” er fremavlet ved at krydse arterne L. sargentiae, L. leucanthemum og L. henryi. Ligeledes op af husmuren står også en L. Bellingham Hybrid  den får blade lignende L. martagon, dens blomster er turbanformede og er gulorange. Lidt derfra står L. Massa der er en kraftig og meget sund lilje, som jeg har haft i mange år. Den bliver ca. 120 til 150 cm. høj og får kraftig orangerøde, opadvendte blomster. Jeg har også her fundet plads til nogle af de orientalske navnsorter f.eks. L. Montreal der får store udadvendte flødefarvede blomster med en rosa skær. Mange liljehybrider ligner hinanden, både de asiatiske og de orientalske, nogle gange kan man få det indtryk, at blot blomsten har en prik mere end en anden, sælges de under to forskellige navne.

Vi går videre og følger stien rundt, forbi en bassin og om bag en alpinbed hvori jeg blandt de små alpinplanter også har fået plads til nogle af de små Iris arter, den første vi kommer til er I. lutescens, som jeg har fra frø indsamlet i Provence i Frankrig, dog ikke af mig selv. I. lutescens er en meget variabel plante, der bliver fra 5-30 cm. og måske endnu mere, bladene er 15 cm. høje når planten blomstre men derefter vokser de større. Jeg har endnu ikke set denne her plante i blomst, men når det skulle sker, skulle det være i Marts – April måned, blomsterne bliver 6-7 cm. i diameter og farven kan variere fra enten gul, blålig – violet eller flere farvet, sjælden hvid. Den har sin naturlige voksested i Spanien, Syd Frankrig og Italien. Lidt derfra, stadig i stenbedet, har jeg plantet I. innominata hvis blade ligger langs jorden, de bliver 35 cm. lange og 4 mm. brede den får 1-2 gule blomster på en delvis nedliggende stilk. I. innominata kan også få blomster i farverne hvid, lilla, blålig og rødviolet. Dens naturlige voksested er i Sydvest Oregon og Californien i USA. Den tredje Iris jeg vil fortælle om, som er plantet i min stenbed er I. reichenbachii som jeg selv har fremavlet fra frø. Dens blade bliver 15 cm. høje og blomsterne kommer på en 15-30 cm. høj stilk, de måler 5-6.5 cm. i diameter og har en farvespild imellem gullig, mat blåligrød, blålig brun og violet. Dens naturlige voksested er flere steder i den østlige og østcentrale Europa (Bulgarien, nordlige Grækenland, Rumænien, Jugoslavien og Tyrkiet).

Stien går nu igennem en område som vi anlagde i sensommeren/efteråret år 2000. Før stod der her omkring 10 store gamle elmetræer. Jeg var glad for træerne, selv om de tog meget vand og lys fra de andre planter. Men i elmehækken der stod ud mod vejen, var der begyndt at komme elmesyge, så vi vidste at det kun var et spørgsmål om tid, inden vi måtte tage afsked med vore høje gamle elmetræer. Langs med elmetræerne stod nogle omorikagraner, de var blæst skæve og grimme af vestenvinden og dem ville vi have fjernet, for at plads til noget nyt. Da dette var gjort, kunne vi se at hvis ikke vi fældede elmetræerne nu, var der store chancen for at ødelægge det bed, vi nu stod at skulle til at anlægge når elmetræerne måske gik ud om en par år. Derfor besluttede vi at fælde dem nu. Det er ikke sjov, at skal i ødelægge så meget i sin have og mens det stod på så det lidt håbløs ud. Men da træerne var væk blev der fræset en hel trailer fuld bøgeblade og masse af spagnum i jorden. Der blev plantet fire nye træer og afmærket til to mere som skal plantes i foråret 2001. Ud mod vest blev der plantet en række af store takst. Både min kone og jeg blev meget glad for den nye skovbundsområde og det var dejlig pludselig at have så meget plads til at plante nyt. Der blev plantet Primula, Cyclamen, Helleborus m.m. og ved slutningen af bedet, har jeg lagt en stor træstamme, foran træstammen er plantet Helleborus i flere farver, bag ved er jorden hævet op og blandet med granitskærver, fyrretræsnåle, bøgeblade og spagnum. Her har jeg plantet følgende liljearter, L. speciosum var. gloriosoides der er en af de mange kinesiske liljer og er unægtelig en af de kønneste liljer som findes. Den får en stilk på 60-100 cm. hvorpå der er op til fem duftende hvide blomster som er knaldrød og prikkende omkring midten. Blomstringstiden er som selve arten, august – september måned.

 L. leucanthum var. centifolium får en stilk på 60-150 cm. Dens trompetblomster er duftende, ydresiden er rødviolet med en anstrøg af brun og indeni svag gul, hvilket er anderledes end selve arten,  som jeg havde plantet på terrassen. Som selve arten kommer varieteten også fra Kina, her gro den på bjergkløfter i 2500 m. højde. I mit bed har jeg også her plantet L. leucanthum var. chloraster som jeg har lavet fra frø, hvilket jeg gjorde med var. centifolium. Men jeg har ikke kunnet finde beskrivelse af var. chloraster i noget af det litteratur jeg har.

Lilium sulphureum er også en lilje fra Kina. Den får store lysegule, duftende trompetblomster på en 80-120 cm. høj stilk i juni-juli måned. Det er en af de kønneste af trompetarterne, men desværre ofte offer for virus.

Lilium sargentiae som jeg har lavet af bulber, jeg har fået fra Iris og Liljeklubbens frøliste. Også denne lilje har som de forrige sin naturlige voksested i Kina. Den får hvide  12-15 cm. lange trompetblomster i juli-august måned på en 45-160 cm høj stilk.

Lilium nanum er en lille 15cm. høj kinesisk lilje, der som en del af de andre små lilje, før har hørt til slægten Fririllaria og Nomocharis. Imellem juni og august får den en enkelt rødviolet hængende klokkeblomst. I naturen gro den imellem lave Rhododendron på bjergskråninger i en højde af godt 3000 m. Der findes nogle få varianter hvoraf jeg her har plantet tre, den gule form L. n. var. flavidum, formen L. n. Bhutan der får mindre, mere rødviolette klokkeblomster og L. n. McBeaths form der har nogle usædvanlige farvenuancer imellem lyserød og rødbrun.

Lilium souliei har som L. nanum også hørt til både Nomocharis og Fritillaria. Det er en art der i naturen gror imellem buske på våde alpinenge i en højden 3- til 4000 m. Den får en stilk på op til 40 cm. og i juni-juli måned blomster den med en enkelt, udadvendt, rødbrun klokkeblomst. Det er ikke en lilje man ser så tit, min har jeg fra en god ven, som har lavet den fra frø.

Lilium kelloggii er en lilje fra de nordvestlige Californien, hvor den gror på en veldrænet jord, i halvskygge imellem buske. Den  får rosa, turbanformede blomster på en 100-120 cm.

Lilium grayi er også en amerikansk lilje der i juni-juli måned får den en 150 cm. stilk hvorpå der er fem til seks 4 cm. lange røde  klokkeformede blomster, der nogle gange farves gul indeni. Jeg har også i bedet, fundet plads til en variant af turbanliljen L. martagon var. cattaniae som er en mørk vinrød form af den velkendte gamle liljeart.

Vi går nu fra stien ud på græsplænen, øverst i haven. Her står der nogle få liljekrydsninger f.eks. den gule trompetblomstrende L. ”Green Magic x Honeydew”. Vi går over græsplænen og under en stor opstammet asketræ hvor jeg har anlagt en bed til Hosta, herimellem står der nogle enkelte liljer f.eks. den kendte L. martagon med sine rosa turbanformede blomster, samt den lidt mindre kendte L. maculatum fra Japan, der har orange blomster. Om foråret blomster flere former af vintergækker, krokus, erantis og anemoner i bedet. Vi går nu ned langs huset, på en sti der er belagt med natursten og granittrapper. Til højre for os er der en bed, anlagt i spagnum, klyner og marksten. Her har jeg plantet mange små planter, der er glade eller ligefrem kræver en fugtig og kølig vokseplads f.eks. har jeg her under en stor gammel troldhassel, plantet Primula fra Petiolares sektionen. Orkidéen Epipactis palustris der på dansk  jeg mener hedder sumphuleæble, står her også med sine små sarte lyserøde læbeblomster. Tæt derved står en lille plante med meget mørkegrønne, rynkede blade og en lidt rødlig farvetone, det er den ikke særlig kendte rabarber Rheum delavayi der selv i blomst, kun bliver nogle få centimeter høj.

Men selvfølgelig har jeg også her fundet plads til nogle få liljer bl.a. en ikke særlig kendt variant af guldbåndsliljen L. auratum var. rubrovittatum som i naturen nogle steder gror i vulkansk aske. I litteraturen står der, at den kræver en veldrænet jord og kræver en varm vokseplads, min eksemplar står på en skygget, kold vokseplads under en Rhododendron og der trives den fin.

De næste tre liljer jeg vil fortælle om, som også står plantet i bedet om sommeren, er lidt sarte og derfor bliver de gravet op hver efterår og sat ind i en frostfri rum, i mit udhus. Den første er L. washintonianum som i naturen gror i de amerikanske stater Oregon og det nordlige Californien. I juni-juli måned, får den hvide ret åbne trompetformede blomster.

De to andre, lidt mere kendte L. formosanum og dens variant pricei får begge en ca. 15 cm. lang, stærk duftende trompetblomst, ydresiden er purpurbrun og inde i blomsten, kan farven synes helt elfenbensfarvet. Selve arten får en 90-120 cm. høj stilk og den blomstre i august-september måned, hvorimod varianten pricei blomstrer en måned før og dens stilk bliver kun 45-60 cm. høj.

 I bedet har jeg plantet nogle få Iris bl.a. I. tectorum og I. forrestis. Iris tectorum hvis danske navn er Tagiris, i Østen vokser den ofte på hustagene, deraf navnet. Det  er en meget dekorativ plante som bliver 25-37 cm. høj. I maj-juni får den 2-3 blomster på hver stilk, farverne er lys lilla med blålig rødviolette strøg. Det er en lidt sart plante, som har bedst af at blive dækket om vinteren, men hvis man er så uheldig at miste den, er det en nem plante at formere fra frø.

Iris forrestis er en plante fra de kinesiske provinser Yunnan og Szechuan, her gror den på alpine enge i en højder af 3- til 4000 m. Det bliver en plante på 30-45 cm. høj, bladene er smalle og kan godt minde lidt om græs. Den blomstrer i maj-juni måned med 1-2 gule blomster på hver stilk.

Tæt ved Iris forrestis har jeg plantet planten Libertia formosa, der hører til Iris familien. Den har før haft navnet Sisyrinchium formosum og dens naturlige vokseplads er i de chilenske Andersbjerge. Den bliver omkring 60-100 cm. høj, bladende er blågrønne, viftelignende, stive og flade. Den blomstrer fra sen april til tidlig juni, på hver stilk kommer der en skærm af mange hvide blomster med en gullig skær.

Bagest i bedet, som er traditionel surbund står der store Rhododendron hybrider og i bunden er der her plantet lyserøde og gule etageprimula. Imellem de lyserøde Primula, står der en lilje med meget mørkerøde turbanformede blomster, det er L. ”Journey`s End”. Det er en gammel velkendt hybrid der har været på markedet siden slutningen af 50`erne.

Vi går nu videre, ud på græsplænen foran bedet, her går vi op af en trappe ligger midt i haven og nu står vi på den anden side af bedet. På vej op af trappen, kom vi forbi Lilium ”Snowqueen” som er en krydsning og man kan tydelig se at i krydsningsarbejdet, har man bl.a. brugt den, hos os ikke hårdføre liljeart L. longiflorum. L. ”Snowqueen” har som L. longiflorum store hvide udadvendte trompetblomster.

Vi går på græsplænen, langs med bedet og for enden af bedet, går vi igen ud på stien der er belagt med natursten. I stien ligger der en kloakdæksel hvorunder der er en ajlebeholder fra den gang, da der på ejendommen blev drevet landbrug. I dag samle jeg regnvand deri, som jeg bruger til at vande haven med.

Midt i bedet, kun skilt af en bred græssti har jeg anlagt en lille stenbed. Der var det planen, at der kun skulle have været plantet små Iris f.eks. de små løgiris, men med tiden er der også kommet andre planter deri bl.a. Allium. Men nogle Iris er det dog blevet til som f.eks. Iris histrioides der er en lille løgiris som kommer fra Tyrkiet, blomsterne kommer i marts, før bladene, de er kongeblå med gyldne og hvide tegninger på de nederste kronblade. Hos Iris histrioides er det som hos den mere kendte I. reticulata, en del navnsorter. I min stenbed har jeg I. H. ”George” der får mørk rødviolette blomster, med gul plet. Iris x ”Katharine Hodgkin” er en krydsning imellem I. histrioides og den gule I. danfordiae, den får en stor hvid-lyseblå blomst med lyseblå striber, gul plet med mørkeblå prikker, på de nederste kronblade.

Iris histrio der har sin naturlig vokseplads på tørre, stenede bjergområde i Tyrkiet, Syrien og Libanon. Den blomster meget tidlig og i milde vintre kan man se den i blomst allerede i januar-februar måned, bladene er 12-20 cm. ved blomstring, blomsten er lyseblå-grålig blågrønne, på de nederste kronblade er der nogle gule tegninger. Efter blomstringen vokser bladene, som hos de andre løgiris til omkring 40 cm.

For enden af bedet, op af en stor sten har jeg plantet Iris bucharica der er en af de mere kendte Juno Iris og er en af de mest hårdføre hos os. Den kommer fra stenede områder i det tidlige USSR og Afghanistan og bliver 20-40 cm. høj, blomstens øverste kronblade er hvide, de nederste er gule.

I stenbedet har jeg også plantet Iris attica som høre til de mindste skægiris, den bliver kun 10 cm. høj. Den blomster tidlig forår og er en af de tidligste blomstrende Iris, den får rødviolet-rødbrunne blomster. Den kommer fra Tyrkiet og Grækenland og her findes også en gul variant, men den ses ikke så tit.

 Vi går nu videre og kommer forbi den efterhånden lille køkkenhave, det er også her jeg har min formeringsområde, her står potter med sået frø, som jeg spændt venter på, forhåbentlig vil komme op. Der står potter med planter der er priklet, nogle klar til snart at blive plantet ud i haven.