Tilbage til Trillium | Tilbage til start

I Asien er den langt færre Trillium end der er i nord Amerika, de fleste botaniker nævner 5-6 arter. En enkel af disse arter forekommer i Himalayas bjerge, Kina, Taiwan, Korea og Japan, resten har langt mindre udbredelsesområder, forekommende i det nordøstlige Asien, Kamchatka og Japan, eller er kun begrænset til den nordlige japanske øgruppe og Sakhalin øen. Som med de amerikanske Trillium, er der uenighed iblandt botanikere om hvor mange arter der findes i Asien, især Trillium smallii, hvor nogle botaniker mener den hører til under Trillium apetalon, andre adskiller dem, som to separate arter. Nogle botaniker nævner govanianum som en Trillium, andre nævner den som Trillidium govanianum, den har flere ligheder med Trillium, som f.eks. strukturen i rhizomet, stilk og de tre blade, men den er anderledes i blomster strukturen, hvor den har ekstreme tynde blomsterdele, hvor alle dele er ens i størrelse, form og struktur.  Nyeste forskning behandler den derfor som Trillidium, I naturen forekommer der en krydsning imellem T. camschatcense og T. tschonoskii (T. x hagae) den bliver nærmere beskrevet under Trillum hagae.

Trillium apetalon Makino

Syn. T. smallii Maximowicz

Samejima og Samejima (1962, 1987) bekræfter den som en selvstændig art, som tit er blevet lagt ind under eller misidentificeret som Trillium smallii. Andre botaniker mener stadig det er et synonym for T. smallii f.eks. Ohwi (1984). Samejimas siger at T. apetalon er anderledes fra T. smallii i bladform, giffel form, støvbæger og støvtrådernes længder, samt antallet af kromosomer. Apetalon betyder ”uden kronblade” der er en kendetegn for denne plante. Stilken er glat, 10-37 cm. høj, en til flere stilke kommer fra en tyk rhizom. Bladene er rombisk-ægformet, brat tilspidset spids, omkring lige eller svagt bredere som de er lange, 3-15 cm. lang, 3-15.5 cm. brede. Bægerbladene er variable, spredte, aflange, æg-lancetformet, sædvanligvis kraftig tilspidset, brunlig-rød, rødlig-rødviolet eller grøn, rødviolet prikket og stribet, 10-20 mm. lang, 6-12 mm. bred. Kronbladene mangler. Den forekommer i naturen på bjergskåninger, i løvfældende skov.

Varieteter

var. atropurpureocarpum (Makino) Samejima. Frugtknuden er mørk rødviolet

var. rubrocarpum Samejima. Frugtknuden er rød.

var. viridipureocarpum (Makino) Samejima. Frugtknuden er grøn, rødviolet tonet.  

forma album Samejima. Bægerbladene er grønne, støvdragerne er hvide.

forma tripetalum Samejima. En form med tre kronblade.  Da T. apetalon normalt ingen kronblade har, kan man tvivle på om denne forms udseende er genetisk bestemt eller varierende efter årstidernes vækstbetingelser og temperatur.

Trillium apetalon krydset med T. tschonoskii til formen T. x miyabeanum Tatewaki. Denne krydsning ligner en mellemting imellem de to arter. Ulig T. apetalon producerer den sædvanligvis kronblade som er mørk rød-rødviolette, næsten runde eller stumpt tilspidset, selv om disse kan være uens af form eller med en eller flere der mangler. Disse hybrider er altid sterile. Trillium apetalon krydser sig også med T. camschatcense til formen T. x yezoense Tatewaki, som er en steril krydsning med rød-violette kronblade der afslutter med en hård skarp kantet ”spids” ofte uregelmæssig formet, deformt, eller manglende en eller flere kronblade. Kronbladene kan bære fungerende eller delvis udviklede pollen sække.  Denne plante forekommer voksende sammen med begge forældre. 

Trillium camschatcense Ker Gawler

Syn. T. kamtschaticum Pallas, T. obovatum Kunth, T. erectum var. japonicum A. Gray, T. pallasii Hulten.

Denne art er forekommende over et stort område i det nordlige Japan, Korea, Nordøstlige Kina, samt på Kamchatka halvøen.  Da det er en art med stor udbredelse viser den stor variation i størrelse på selve planten samt i kronbladenes størrelse, hvorimod blomstens farve er meget konstant ensartet cremet hvid. I det store hele har den stor lighed med den amerikanske art T. flexipex, både i størrelse, farve og blomstens struktur. En eller flere, 10-40 cm. høje stilke skyder fra en aflang, riflet, tyk rhizom. Bladene er uden stilk, variable, bred rombeformet til ægformet eller trekantet-ægformet, afsluttet i en tilspidset spids, 3-16.5 cm. lang, 3-17 cm. bred. Kronbladene er hvide eller cremet hvide, temmelig tyk året, ud spredte, aflang ægformet, ægformet, eller aflang lancetformet, mere eller mindre tilspidset, 2-4.5 cm. lang, 0.8-3,5 cm. bred, sjælden længere eller smallere. I naturen forekommer den i løvfældende skov, ofte hvor skovbunden er dækket med mos.

Varieteter

var. kurilense Miyabe og Tatewaki. Den er fundet øerne Kurile og Hokkaido. Frugtknude og den modne frugt er mørk rød violet.

var. soyanum Samejima. Frugtknuden er gul-grøn, spidsen er grøn.

forma plenum Samejima. En ful dobbelt blomstrende og hvor alt blomsterdelene er omdannet til kronblade.

De ovenover nævnte varieteter og former nævnes i Samejima og Samejima`s beskrivelser fra 1987, i deres tidlige beskrivelse fra 1962, nævner de også forma polyphyllum Samejima, hvor alle blomstens dele er erstattet af bladlignende dækblade, gradvis mindre i den inderste krans. Dette fænomen ses hos mycoplasma inficeret kolonier af T. grandiflorum og lejlighedsvis hos T. erectum og andre arter. Man tænker på om der kan være tale om det samme her. I 1962 beskrev Samejima og Samajima også forma violaceaum Miyabe og Tatewaki, der har lange lys violette kronblade, den kommer fra åbne områder på øen Hokkaido. T. camschatcense er forældre til to natur krydsninger: T. x yezoense, der er beskrevet under T. apetalon og T. x hagae Miyabe & Tatewaki, der er beskrevet under T. hagae. Se også under T. channellii.

Trillium hagae Miyabe & Tatewaki

Syn. ingen.

Trillium hagae findes i to former; dels som en steril krydsning imellem T. camschatcense og T. tschonoskii (T. x hagae) og dels som en frugtbar reproducer bar plante (T. hagae). Den frugtbare form forekommer i to adskilte områder; ved den nordlige og den sydlige kyst af øen Hokkaido, Japan. Stilken er oprejst, 20-45 cm. høj. Bladene er uden stilk, bredt rombisk-næsten runde, bredest fra midten og til basen af bladet, 12-20 cm. lang, 11-19 cm. bred. Bladet ender i en skarp spids. De tre kronblade er hvide, ægformet eller til næsten rund ægformet og slutter i en spids til stumpt tilspidset, 25-48 mm. lang, 16-28 mm. bred.

Varieteter

T. x hagae Miyabe & Tatewaki, er den mest udbredte af de to, og den kan bedst kendes fra T. hagae ved, at den ikke danner fuld udviklet frugtknude med spiringsdygtige frø.

Trillium smallii Maximowicz

Syn. T. smallii var. maximowiczii Miyabe & Kudo, T. amabile Miyabe & Tatewaki.  

Samejima og Samejima hævder at de to japanske arter T. smallii og T. apetalon er to selvstændige arter. Ohwi (1984) mener, at T. apetalon er en varietet eller form af T. smallii.  jeg har som Samejima og Samejima valgt at behandle dem som to separate arter.  T. smallii er en frugtbar art, der udspringer fra krydsninger imellem T. apetalon og en unavngivet art, men måske vil det når, japanske botaniker får arbejdet mere med de to Trillium, vise sig, at der er tale om varieteter af samme art, indtil da må man regne med at der er tale om to selvstændige arter. Navnet smallii har den fået for at ære botanikeren og forfatter John K. Small der skrev Manual of the Southeastern Flora (1933) da T. smallii blev fundet. Stilken er glat og oprejst, 15-45 cm. høj og kommer fra en kompakt tyk rhizom. Bladene er nedadbøjet, ægformet-rombisk til rombisk, næsten runde, brat lang tilspidset, basen er langstrakt smalt indsnævret-kileformet, 6.5-17 cm lang, 6.5-18.5 cm. bred. Blomsten sider på en oprejst, eller hældende, 2-5 cm. lang stilk, sjælden længere. Kronbladene mangler, hvis de er der, mellem 1 til 3, men så er de små og nogle gange er en eller flere af dem deforme. Farven er mørkt rød-rødviolet, størrelsen er variabel på samme plante, delvis runde til delvis rund-ægformet, mere eller mindre 10-24 mm. lang og bredt. Kronbladene er lejlighedsvis muteret til ekstra støvdrager. I naturen er den forekommende i løvfældende skov, på skrænter. Jeg dyrker selv denne art, hvor en vandgran giver den en let skygge, jorden er en ca. 25-30 cm. tykt lag humusrig spagnum, der ligger på en veldrænet bund.

Varieteter

var. atropurpureocarpum Samejima. Den modne frugtknude er mørk rød-violetrød. 

Trillium tschonoskii Maximowicz

Syn. tschonoskii f. violacea Maximowicz

Det er den enste af de asiatiske arter (hvis man ikke medregner Trillidium govanianum som en Trillium) der er forekommende i Himalaya. Den ligner T. camschatcense på mange måder. Navnet tschonoskii har den fået til ære for den japanske botaniker Chonosuke Sugawa (1841-1925). Sammen med T. camschatcense er det disse to asiatiske arter man oftest ser udbudt til salg i de europæiske planterskoler. Stilken er oprejst, 15-40 cm. høj, glat og kommer fra en enkelt rhizom spids pr. sæson. Bladene er hængende, rombisk til rombisk-ægformet, regelmæssigt afrundet til en brat spids, 7-17 cm. lang, 6-18 cm. bred. Blomsten sider på en oprejst 1-5 cm. lang stilk. Kronbladene er hvide og ikke meget større end bægerbladene, 1.5-3.7 cm. lang, 0.5-2 cm. bred, ægformet, aflang ægformet, sjælden elliptisk, indsnævres nær spidsen til noget i retningen af en forlænget tilspidset spids, noget stumpende fra midten til basen. I naturen forekommer den i blandet løvfældende og stedsegrøn skov, samt op til den supalpine område i skove, hvor bunden er belagt med mos. Jeg selv dyrker den ret lyst i mit skovbundsbed, under et tulipantræ, hvor jorden er en fugtig humusrig spagnumjord.

Variteter

var. atrorubens Miyabe & Tatewaki. Spidsen af frugtknuden er mørk rød-rødviole, ved modning og frøsætning. Den er endemisk til øen Hokkaido, Japan.

var. himaliacum Hara. Den kommer fra Himalaya og Hara skrev at den havde mindre detaljer der adskiller den fra selve arten. Den har mere rombiske blade, kortere stængler, mindre tilspidset-elliptisk bægerblade og mindre støvdrager og støvknap. I 1967 indsamlede han en plante ved Pele La der var mindre end den almindelige T. tschonoskii, med rødviolette kronblade. Han indsamlede den ikke da blomsten var frisk og det er muligt at den havde åbnet sig som hvid og falmet til rødviolet.

forma cryptopetalum Makino. En sjælden form med ekstreme korte kronblade, fundet på øerne Hokkaido og Honshu, Japan.

Trillium tschonoskii krydser sig med Camschatcense til formen T. x hagae, se under T. hagae. og med T. apetalon til T. x miyabeanum, se under T. apetalon. 

Selv om der er nævnt flere former i Japan, ser det ud til at disse i kultur falder tilbage til at ligne arten.  Mange botanikere mener dog, at de ikke er så stabile at de kan accepteres som varianter eller former.

Andre Asiatiske arter, som der findes en kort beskrivelse af:

Trillium channelli Fukuda, Freeman & Itou En ny art fra det østlige Hokkaido (nordlige Japan) Stilken er oprejst 30-50 cm lang og glat. Bladene 9-12 cm. lange 7-14 cm. brede og uden stængel. De er bredt elliptisk og med en kort spids. Blomsten er relativ lille, med 22-44 mm. lange, 11-27 mm. brede, hvide kronblade.  Ligner på mange måder T. hagae. 

Trillium x komarovii. Stilken er oprejst, glat og grøn. Bladene har stilk og er elliptisk-ægformet og ender i en tilspidset spids. Kronbladene er hvide og ægformet

Trillium taiwanense S.S. Ying Flora of China nævner denne som en Trillium art. Den vil dog måske efter flere undersøgelser vise sig at høre til Paris eller Daiswa. Den er hos nogle påført som værende en syn. for Paris fargesii.