Tilbage til Trillium | Tilbage til start

                          Paris (Trilliaceae)          
Beskrivelse af arter med blomsterstilk

Beskrivelse af arter uden blomsterstilk

Beskrivelse af de Asiatiske Trillium

  Nøglen til Trillium

Carl Denton`s kultivar liste

Paris

 


 

Paris verticillata flora plena Paris vaniotii Trillium grandiflorum Pseudotrillium rivale Trillidium govanianum

Paris verticillata
 

Paris verticillata
'Ryokutei'

Paris vaniotii
 

Trillium grandiflorum
 

Pseudotrillium rivale
 

Trillidium govanianum
 

Se nøglen til Trilliaceae samt mere info om Trilliaceae; KLIK HER

Slægten Paris, hvis danske navn er firblad, består af ca. 24 arter, der alle er urteagtige. De forekommer i tempererede blandet skov og har en stor udbredelse bl.a. findes arten Paris quadrifolia i Europa, men langt de fleste arter findes i Asien, især i Kina. Paris hører til slægten Trilliaceae hvor man også finder Trillidium, Kinugasa og Daiswa, alle tre har før tilhørt gruppen af Paris. Ud over disse fire arter finder man også Trillium og Pseudotrillium, som før var samlet under Trillium. I Dr. Li Heng klassificering fra 1986 opdeles slægten Paris i to underslægter – Paris og Daiswa. Senere molekylære beviser (Farmer & Schilling i 2002) at underslægten Paris bør yderlig opdeles i 2; sektion Paris og sektion Kinugasa.


Dyrkning

Paris dyrkes bedst i en dyb veldrænet skov eller humusrig jord som er neutral til let sur. Jorden må helst ikke tørre ud om sommeren, mens planten er i vækst. Paris kan bedst li at få lov til at stå uforstyrret og nyplantede eller omplantede planter kan springe mindst et sæson over. Væksten vil først være optimal efter planten er etableret. Disse tendenser kan også ses ved de andre slægter i familien Trilliaceae. Som gødning gives der en god humusrig bladmuld  om efteråret. De flest arter tåler ned til -10 grader, hvis de er plantet dybt og bladmuldet hjælper med at beskytte mod sen barfrost.

 

Formering

Paris kan enten have slanke eller tykke rodstængler. Hvis man ikke er for grådig kan man nemt dele disse typer der har slanke rodstængler. Grav klumpen op og del eller bræk stænglerne fra hinanden. De der har tykke rodstængler breder sig mere langsomt og for at få flere må man til tider hjælpe lidt til og det er ikke så lige til. Ved den tilhørende slægt Trillium har man observeret at jordstængler der er mekanisk beskadiget eller skadet af gnavende skadedyr, kan de til tider producere sideværts vækstknopper omkring såret. Dette kan man også gøre mere kontrolleret ved at skære en sund rodstængel i halve og genplante disse eller man kan ridse jordstænglen og derved fremtvinge nyvækst. En metode jeg ikke selv har afprøvet er at fjerne knoppen lige efter vækstdvale om sommeren, Når knoppen starter sin vækst om foråret, producere den et hormon der hæmmer sideskud. Når man fjerne skuddet vækkers de sovende skud der kommer omkring såret. Jeg synes det lyder ret skræmmende, men en englænder har haft størst succes med denne metode og han har haft samme gode resultat ved Paris polyphylla. Man kan også formere Paris og de andre medlemmer af familien Trilliaceae fra frø. Det er bedst at så dem så snart de er høstet, men de kan opbevares i køleskab og sås sidst på vinteren eller i det tidlige forår. Så dem i kasser eller potter og opbevar dem køligt, skygget, udendørs. Jorden man sår i kan være en almindelig så og priklejord og frøet dækkes let. De spirer relativ hurtig, frø sået i efteråret, spire 1-3 måned efter. Dog kan der være forskel på de forskellige arter og ligeledes kan flere frø vente en sæson før de spirer. Jeg har læst at planter kan blomstre to år efter såning, min egen erfaring siger dog det først sker efter 4-5 år. Jeg har god erfaring med at plante hele potten ud i haven efter et par år og planterne vil derefter gro hurtigere til end hvis de står i potter.

 

www.kalle-k.dk